---
title: "Akkumuleringstanken"
description: "Den store 34 meter høje akkumuleringstank på varmeværket fungerer som et kæmpe termokrus."
date: "2026-06-22"
created: "2026-06-22"
---

[Hjem](https://an-energi.dk/)

                    [Nyheder](https://an-energi.dk/nyheder)

                [Akkumuleringstanken](https://an-energi.dk/nyheder/akkumuleringstanken)

# Akkumuleringstanken

Den store 34 meter høje akkumuleringstank på varmeværket fungerer som et kæmpe termokrus.

Når solen producerer mere varme på solfangeranlægget end der er behov for, gemmer vi det opvarmede fjernvarmevand i tanken.

I denne weekend kunne vi slukke for savsmuldskedlen, da solen har kunnet producere mere varme end der var brug for. De kommende dage ser også ud til at blive solrige, så her får vi glæde af tanken til at gemme varme til de dage, hvor solen ikke viser sig på himlen.

Tanken kan indeholde 5.000.000 liter varmt vand. Det betyder, at vi kan gemme 300 MWh varme, som kan sendes ud til forbrugerne efter behov.

Til sammenligning har et standardhus på 125 m² et varmeforbrug på 13,4 MWh årligt. En fuld tank vil altså kunne forsyne 22 husstande i et helt år.
